360-icon download left-arrow left-doublearrow nav-dot pdf-icon rss-icon search-icon spot-icon subnavi-icon close-icon info-icon
Der skal passes på jorden, så dengiver størst muligt udbytte, ogher er VarioGrip en kæmpe fordel.
Jens Thomsen, leder af landbrugsbedrift, Danmark - Fendt 720, 828 Vario med VarioGrip
Der skal passes på jorden, så dengiver størst muligt udbytte, ogher er VarioGrip en kæmpe fordel.

VarioGrip - en afgørende fordel

Jens Thomsen er driftsleder for Boelsgård A/S ved Brovst med et 270 hektar markbrug, der passes med bare en eneste traktor – en Fendt 828 Vario med VarioGrip.

Der er bogstavelig talt næsten alle typer jord hos Boelsgård A/S uden for Brovst. "Vi har gult ler, blåt ler, søbund med 15 % humus, skarpt sand og alt der imellem på vores 270 ha fordelt på to ejendomme", fortæller driftsleder Jens Thomsen. Han arbejder på syttende år på bedriften, hvor der før var flere om opgaven, men som han nu klarer alene. Mejetærskeren blev solgt for et par år siden. Så det er alle opgaver bortset fra tærskning, han tager sig af. I den situation er der kun brug for en eneste traktor, som til gengæld kører omkring 1.000 timer årligt. "Kutymen er at skifte traktor for hver cirka 3.000 timer eller cirka hver tredje år for at have det nyeste og bedste", siger han. I sommeren 2015 skulle der derfor igen kigges efter en ny traktor.

Jorden skal man passe på

En af de helt afgørende faktorer for Jens Thomsen er at passe på jorden, så den giver størst muligt udbytte både nu og fremover. "Især søbund er meget vanskelig at have med at gøre, og marktryk er helt afgørende. For at få marktrykket lavt, skal dæktrykket være lavt, og her er VarioGrip en kæmpe fordel", fastslår han. Med det system kan dæktrykket ændres fra 0,6 bar til 2,5 bar i løbet af syv-otte minutter.

Vel at mærke under kørslen. "På vej ud mod marken kan jeg med et par tryk på den overskuelige skærm sætte systemet til at sænke dæktrykket. Når jeg så er ude i marken, er dæktrykket sænket til det ønskede niveau", konstaterer han. Omvendt kan han bede systemet øge dæktrykket nogle minutter før, han skal køre ud fra marken. Nemmere kan det bare ikke blive.

Mindre hjulslip og mindre brændstof

Udover at beskytte jorden mod kompaktering giver lavere dæktryk også mindre hjulslip, når der rigtig skal trækkes. "Ved pløjning i den stive jord eller harvning i en nogenlunde dybde er det store kræfter, der skal overføres. Det giver hjulslip, men jeg har lagt mærke til, at hjulslippet sænkes med et par procentpoint fra cirka 11 til cirka 9 procent", fortæller Jens Thomsen. Umiddelbart lyder det måske ikke af meget, men på 270 hektar bliver det til alligevel til en mærkbar besparelse både i brændstof og dækslid.