360-icon download left-arrow left-doublearrow nav-dot pdf-icon rss-icon search-icon spot-icon subnavi-icon close-icon info-icon
Driftsleder Konrad Miosge - Agrargenossenschaft Dankmarshausen

Den arbejder fantastisk i byg, hvede og raps.

Konrad Miosge, AG Dankmarshausen, Dankmarshausen, Tyskland - Fendt IDEAL 8T, IDEAL 9T, 936, 942 Vario

Den arbejder fantastisk i byg, hvede og raps.

Høst med udsigt over "Monte Kali"

Omgivet af en støvsky tærsker en Fendt IDEAL 9T raps foran den maleriske landsby Dankmarshausen – i baggrunden et kæmpestort, hvidt bjerg, ”Monte Kali“ eller ”Kalimandscharo“. På denne varme augustdag brænder solen med 36 grader. ”Perfekt til høsten,” siger Konrad Miosge, driftsleder hos AG Dankmarshausen.

Denne Fendt IDEAL 9T tilhører Agrargenossenschaft Dankmarshausen, forkortet AG Dankmarshausen, ligesom de ti Fendt Vario-traktorer, der arbejder på mere end 2.300 ha omkring det hvide Kaliberg. Bedriften ligger i Werra-Suhl Tal i Thüringen midt i et af de største kaliudvindingsområder i Tyskland.

Hvert år skal mejetærskeren Fendt IDEAL gennemsnitligt høste 700 hektar pr. år, og da det her i august er varmt og tørt, er høstbetingelserne meget fine. ”Det betyder, at vi ikke mangler tid – det er også fint for vores førere,” siger Konrad Miosge begejstret. Tit har vi et snævert høstvindue, vejret skifter, og vi er nødt til at have to maskiner kørende. ”Med lidt mere regn i vækstperioden havde betingelserne været perfekte.“ Udbyttet lå ved denne høst på 7-9 t/ha i hvede, 7,5-8,5 t/ha i rug og 6,5-8 t/ha i vinterbyg. ”Det er et solidt resultat for 2020, men ikke noget rekordår. Fendt IDEAL har en fin arealdækning, og kornspildet er lavt,” forklarer driftslederen tilfreds.

Ingen mejetærsker uden bælter

Siden 2014 anvendes der på bedriften udelukkende Fendt-mejetærskere med bælter, før Fendt IDEAL var det en hybridmejetærsker fra Fendt, Fendt 9490X. ”For os kommer en mejetærsker uden bælter ikke længere på tale. I de sidste tre år var det ganske vist snarere tørt, men lige netop når omgivelserne er fugtige, viser bælterne deres styrke,” siger Konrad Miosge. ”Desuden giver den større kontaktflade en bedre vægtfordeling. Med fuld tank vejer mejetærskeren ca. 40 t, og størstedelen af vægten er på forakslen. Med bælterne kan vi reducere jordtrykket og fordele det optimalt. Roen i kabinen er endnu et pluspunkt.“ På mere end 1.400 ha har vi i år dyrket hvede, raps, rug, byg, lupiner og ærter, og overalt anvendte vi Fendt IDEAL 9T. ”I byggen, hveden og her i rapsen arbejder den så rent,” fortæller mejetærskerfører Martin Andres. ”Den havde det kun svært i byggen, men sådan er det med alle mejetærskere, fordi byggens strå er længere.“ I 2019 kørte der på bedriften allerede en Fendt IDEAL, selv om det på det tidspunkt endnu ikke var en Fendt IDEAL 8T. Den viste sig imidlertid at være for lille til bedriften. ”Vi er virkelig tilfredse med Fendt IDEAL 9T,” siger Konrad Miosge.

Martin Andres står foran sin Fendt IDEAL 9T.

”At køre mejetærsker har altid været min drøm,” fortæller Martin Andres. Siden sommeren 2019 sidder han bag rattet på Fendt IDEAL’en.

Fendt IDEAL 9T set forfra under tærskningen.

”Den arbejder fantastisk i byg, hvede og raps."

Topkarakter til halmkvalitet

”Vores dyr går i halm, og derfor bruger vi store mængder,” forklarer Uwe Teske, der er formand for AG Dankmarshausen. Der har Fendt IDEAL bevist sin styrke, fordi ”Halmkvaliteten med Fendt IDEAL er fantastisk, og den klarer det næsten lige så godt som en halmryster. Vi giver den topkarakter,” roser Konrad Miosge. 10.000 baller presser de i gennemsnit pr. år, og i år regner vi endog med 10.500. ”Halmen spreder vi efterfølgende som fast gødning på vores jord, da det er værdifuld gødning,” fortsætter han. To 936-modeller i den ældre generation spreder den faste gødning, og den nye Fendt 942 Vario arbejder gødningen ind i jorden med en Horsch Joker 8 RT. ”I 20 år har vi været trofaste Fendt-kunder,” fortæller Uwe Teske. Christian Poppe fra Raiffeisen Waren GmbH Kassel i Bebra har en stor del af æren herfor. For Christian Poppes fantastiske vejledning, men også det gode samarbejde med Thomas Stieglitz, ansvarlig for detailleddet hos Fendt, har stor betydning for AG Dankmarshausen. ”På den måde kan små og store problemer løses hurtigt og ukompliceret,” tilføjer Konrad Miosge.

Fendt IDEAL 9T set fra siden i kornmarken
Tærsket korn holdes i to hænder.
Vildkvæg fra AG Dankmarshausen på marken og i vandet.

Landbrugskooperativ Dankmarshausen

AG Dankmarshausen opstod på basis af et kollektiviseret agerbrug og et kollektiviseret dyrehold. I 2020 har kooperativet 78 medlemmer, 47 medarbejdere og 2 elever. For dem er det vigtigt at arbejde med unge talenter, så der også i fremtiden arbejder motiverede, unge mennesker i landbruget. Desuden passer Teske og Miosge et naturbeskyttelsesprojekt med vildkvæg og vildheste i et sumpområde i nærheden.