360-icon download left-arrow left-doublearrow nav-dot pdf-icon rss-icon search-icon spot-icon subnavi-icon close-icon info-icon
Björn Kaiser og Heribert Glaßl foran deres Fendt-maskiner.

Desuden arbejder vi med fem Fendt-traktorer i serierne 700 til 900, og fornylig er vi også begyndt at arbejde med en Katana 65-finsnitter.

Björn Kaiser og Heribert Glaßl, Tyskland - Fendt 700 til 900 Vario, 6335 C, Katana 65, presser 1270 S

Desuden arbejder vi med fem Fendt-traktorer i serierne 700 til 900, og fornylig er vi også begyndt at arbejde med en Katana 65-finsnitter.

Det fulde program

Det er en stor fordel for kunderne at købe alle landbrugsmaskiner fra samme producent: Kun én kontakt, ordre- og behandlingsproceduren er den samme, og så er der forhandlerens velkendte, gode service. Desuden er det ikke nødvendigt at omstille sig til ny teknologi hele tiden, da betjeningskonceptet er det samme på alle maskiner. Det sætter Björn Kaiser, der ejer en maskinstation med landbrugsmaskiner i Ebsdorfergrund ved Marburg, og Heribert Glaßl i Hofgeismar i Nordhessen stor pris på.

Fendt-mejetærskeren 633h C PL i gang med arbejdet i en kornmark.

Indtil nu har Björn Kaiser tærsket 270 ha raps og korn med mejetærskeren 6335 C PL. Han er tilfreds med tærskekvaliteten og også med, at skærebordet på få minutter kan omstilles fra raps til korn. ”Det kan man ikke på konkurrenterne,” bemærker han.

Tykke støvskyer breder sig over hvedemarken på denne sene augustaften. Man kan kun svagt skimte konturerne af en mejetærsker. Området ligger i ret bakket terræn, men maskinen synes at være klistret til skråningen. Meter for meter æder Fendt 6335 C PL sig gennem den gyldne hvedemark. ”I kabinen mærker man slet ikke, at man arbejder på en skråning. Den er altid vandret,” fortæller Björn Kaiser om arbejdet med Fendts patenterede Paralevel-udligningssystem, der udligner hældninger på op til 20 %, så tærskeværk, udskillelse og rensning holdes vandret. I en omkreds af ca. 30 km omkring Ebsdorfergrund ved Marburg passer Björn Kaiser markerne for sine kunder: Blandede bedrifter, fra hobbylandbrug til kvægbrug med flere hundrede hektar landbrugsareal og biogasanlæg. Det kræver en stor fleksibilitet af den unge maskinstationsejer. Foruden tærskning af korn og oliefrø omfatter det høst og ensilering af majs, pleje af græsjorde, jordbehandling samt plantebeskyttelse. Det klarer han primært takket være det gode forhold til Dominik Happel, hans faste medarbejder, som han selv har uddannet, samt effektiv teknologi: fem Fendt-traktorer, en Fendt-mejetærsker, Fendts finsnitter Katana 65 samt forskelligt udstyr til jordbehandling samt plantebeskyttelsesteknologi.

Heiko Knesebeck og Torsten Himmelmann, salgskonsulent for landbrugsteknologi hos RWZ Kurhessen - Thüringen GmbH i Hofgeismar, med føreren af presseren, Sascha Lückert.
Heiko Knesebeck og Torsten Himmelmann, salgskonsulent for landbrugsteknologi hos RWZ Kurhessen - Thüringen GmbH i Hofgeismar, med føreren af presseren, Sascha Lückert.
Maskinstationsejer Heribert Glaßl står mellem sine Fendt-traktorer og Fendts finsnitter.
Heribert Glaßl stoler på sin Fendt-maskinpark.

Björn Kaiser er glad for arbejdet. Mens han stiger ned fra mejetærskeren, forklarer han glad, at han startede maskinstationen umiddelbart efter, at han afsluttede sin landbrugsuddannelse. I første omgang med fælles maskiner, men nu har han sine egne maskiner. ”For mig er det lettere, at alle maskiner stammer fra samme producent. Det betyder, at betjeningskonceptet på Fendt-mejetærskeren er nøjagtigt det samme som på Fendt-traktoren. Det er en stor fordel. Det samme gælder samarbejdet med RWZ Technik Center Marburg-Cappel og Heiko Knesebeck fra Fendt,” forklarer han. ”Uanset hvilke spørgsmål jeg har om landbrugsteknologi, er det altid den samme kontaktperson. Det sparer tid, og den er afgørende,” mener den 33-årige og begiver sig nu hjemad sammen med sin mejetærsker mod Wittelsberg, hvor han bor sammen med sin kone Tina, tæt på forældrenes gård. Gårdspladsen er omgivet af smukke bindingsværksbygninger. Store krukker med hvide og røde hortensiaer, enebærbuske og pyntepil står dekorativt på brostenene. Det er svært at forestille sig, at bygningerne rummer en landbrugsmaskinstation. ”Vi er glade for at kunne bevare de gamle bygninger. Vi føler os godt tilpas her,” forklarer Konrad Kaiser, der er Björns far, og peger stolt på sit hvidkalkede hus med de brune bjælker, hvor en bred, muret trappe fører op til hoveddøren. Til højre er maskinstationens og landbrugsbedriftsens kontorer. For Kaiser senior driver her i den sydlige udkant af Amöneburger Becken en landbrugsbedrift med agerbrug og frøformering. Maskinstationen er vokset kraftigt i de sidste år, men ”større, hurtigere, videre” er ikke mottoet for den mellemstore virksomhed. ”Foruden at yde kunderne kvalitetsarbejde vil jeg i de næste år gerne skabe yderligere en arbejdsplads og uddanne elever til specialopgaver i landbruget,” siger Björn Kaiser tilfreds og ser ud over gårdspladsen, hvor der nu står forskellige maskiner. Klar til næste indsats.

Björn Kaiser på gårdspladsen med en del af Fendts Full-Line-program.
Björn Kaiser på gårdspladsen med en del af Fendts Full-Line-program.
Heiko Knesebeck, Fendts fabriksrepræsentant, og Björn Kaiser.
Heiko Knesebeck, Fendts fabriksrepræsentant, og Björn Kaiser.
Forældrene Doris og Konrad Kaiser foran deres terrasse.
Forældrene: Doris og Konrad Kaiser foran deres terrasse.
Fendts bigballepresser 1270 S ved presning i marken.
Fendts bigballepresser 1270 S arbejder 200 til 300 driftstimer hvert år. Den frembringer tætte, tunge halmballer.

Godt hundrede kilometer nord for Ebsdorfergrund, i nærheden af Hofgeismar, arbejder endnu en Fendt-grøn høstmaskine på gule stubmarker. Her frembringer Sascha Lückert tunge, faste halmballer med en bigballepresser af typen Fendt 1270 S. Som store sukkerknalder falder de ud fra maskinens bagende. Presseren er også en del af de Fendt-landbrugsmaskiner, der tilhører Heribert Glaßl, der ejer en maskinstation med landbrugsmaskiner i den nordlige del af Hessen. ”Vi arbejder desuden med fem Fendt-traktorer i serierne 700 til 900, og fornylig er vi også begyndt at arbejde med en Katana 65-finsnitter,” forklarer Heribert Glaßl, mens han viser rundt på sin store virksomhed ved landevejen mellem Hofgeismar og Grebenstein. Her lå der engang en fabrik, der gik konkurs,” fortæller han. Glaßl købte arealet, byggede yderligere lager- og maskinhaller og startede i 1997 en maskinstation. I begyndelsen benyttede han brugte maskiner, men virksomheden voksede. Ny landbrugsteknologi blev anskaffet. Lige fra starten har han arbejdet tæt sammen med Torsten Himmelmann, salgskonsulent hos Agrartechnik RWZ Raiffeisen-Warenzentrale Kurhessen-Thüringen GmbH i Hofgeismar. ”Vi har praktisk talt forhandler og værksted næsten uden for døren. Derfor var det oplagt at købe høstmaskiner fra samme producent som vores traktorer, fordi vi kender den gode kvalitet,” fortæller han og peger på Fendt-traktorerne, der står ved siden af den nye Katana-finsnitter, der i år har høstet græs for første gang. Efter mere end 20 år er forholdet til Fendt-forhandleren RWZ så godt og tæt, at alt klapper med et opkald. Det letter arbejdet betydeligt. I mellemtiden passer Glaßl og hans ti medarbejdere nemlig nu titusinde hektar om året. For eksempel snittede de i 201 ca. 2.000 ha majs og udbragte slam og kompost på mere end 10.000 ha. ”Vi har et bredt udvalg af kunder. Fra enkle bedrifter til store landbrugsvirksomheder,” fortæller han og åbner døren til sit hus, der ligger lige ved siden af forretningen. Tre store hunde, to dobbermanner og en blanding, hilser ham begejstret. Han klapper dem og kommanderer dem hen til deres kurve i gangen og i køkkenet. I huset bor den uddannede landbrugsmaskinemekaniker sammen med sin samlever Michele Leischel, der står for bogholderiet. Med de mange arbejdsopgaver er denne arbejdsfordeling vigtig for virksomhedens succes. Udenfor begynder det at regne. Så er det fyraften for medarbejderen Sascha Lüttker og bigballepresseren. Hjemme hos Heribert Glaßl ringer telefonen. En kunde vil gerne træffe aftaler for næste dag og de følgende dage. ”Sådan er det hele året hos os,” ler den 39-årige, og den bemærkning rammer plet. For at kunne udnytte maskinerne optimalt arbejdes der også om vinteren, f.eks. snittes der træ. Heribert Glaßl er Fendt Full-Liner, der arbejder med fuld kraft hele året rundt.

Björn Kaiser og Heribert Glaßl foran deres Fendt-maskiner.

Fendt Full-Liner: Traktorer, Katana-finsnitter og bigballepressere. Med dem kan Heribert Glaßl klare alt i sin virksomhed. Her står han på gårdspladsen sammen med Torsten Himmelmann, salgskonsulent for Agrartechnik hos RZW Kurhessen-Thüringen GmbH i Hofgeismar.